Tanker Om Retspsykiatri

At gå ned på værelset

Patienter er ofte på deres værelser, men hvorfor dog det? Hvis der er en ting, som personalet går meget op i, så er det hvor meget af tiden en patient tilbringer i henholdsvis fællesmiljøet, altså ude i afdelingen, og så på patientens eget værelse. Det lader til at der er opbygget en opfattelse mellem personaler, at jo mere tid en patient tilbringer i fællesmiljøet, jo mere rask er patienten. Omvendt har personalet også den opfattelse, at jo mere tid en patient tilbringer på sit eget værelse, jo større er chancen for at patienten fejler noget. Denne antagelse er efter min mening helt hen i vejret og den har absolut intet med virkeligheden at gøre. Personalet synes at patienterne er meget på deres værelser, og det vil jeg give dem ret i. Vi er bare ikke enige om hvorfor det er tilfældet. Vi har mange regler der fører til at man som patient er nødt til at gå ned på sit værelse. Og der er ligeledes også mange personlige grunde for patienten til at patienten helst vil være på sit værelse.


Lad mig opremse en masse grund til at en patient går ned på sit værelse: Patienten må kun bruge sit eget toilet. Hvis man vil have ro er man nødt til at gå på eget værelse. Hvis man skal læse. Hvis man skal sove. Hvis man vil spille pik. Hvis man vil høre musik som de andre ikke vil høre. Hvis man keder sig i fællesmiljøet. Hvis der er patienter eller personale man ikke vil være sammen med. Hvis man ikke må medbringe en genstand ud i fællesrummet, fx sin PC, så må man blive på sit værelse. I vores afdeling må patienterne kun have besøg på værelset eller ovre i aktivitets-rummet. Flere steder vil personalet ikke have at man ligger ned i et fællesrum, man må kun ligge ned på værelset. Hvis man vil være privat, så går man ned på værelset.


Hvis temperaturen i fællesmiljøet ikke passer patienten. Hvis der er for meget eller for lidt lys i fællesmiljøet. Hvis der er for meget støj i fællesmiljøet. Jeg tager kun imod en besøgende på værelset og ikke foran personalet. Mine personlige forhold rager efter min mening ikke personalet. Hvis patienten har røget hash, eller har drukket alkohol og ikke vil have at personalet opdager det. Personalet går med alarmer. Det må være fordi at det er farligt at være i fællesmiljøet og så må jeg hellere blive på mit værelse. De andre skal ikke se patientens bivirkninger eller tegn på psykisk lidelse. Man kan undgå konflikter med andre patienter og personalet ved at gå ned på sit værelse. Personligt er jeg som regel på mit værelse. Jeg ved erfaringsmæssigt, at der kommer meget skrammel ud af munden på personalet.


Derfor har jeg et meget stort filter på mine sanser når jeg bevæger mig rundt i afdelingen. Det er krævende at opretholde dette kraftige filter og derfor begrænser jeg mit ophold i afdelingens åbne arealer mest muligt, da jeg ikke har lyst til konstant være være i denne kraftige filtertilstand. Hvis man alligevel ikke kan tale med de andre patienter eller personalet om de ting man gerne vil snakke om, så kan man jo lige så godt bare selv se fjernsyn på værelset eller noget andet. Dette skyldes en ofte næsten skjult censur fra personalet side om hvad patienterne må tale om med hinanden. Det kan også være en straf at blive sendt på værelset, for hvis man ikke opfører sig ordentligt i fællesmiljøet så bliver man henvist til sit værelse. Det kan nærmest være en belønning. Normalt så sidder patienterne samlet i spisestuen og spiser, men hvis man spørger personalet (pænt), så kan man da godt få lov til at spise på værelset. Der er efter min opfattelse flest naturlige grunde for en patient til at gå ned på sit værelse. At tro at en patient tilbringer meget tid på sit værelse som et tegn på psykisk lidelse, er en vildfarelse.


Top

Personer som har skizofreni har isolationstendens. Problemet er bare at der er så mange ting, der gør at patienten vælger at være på sit værelse, som i virkeligheden slet ikke har noget at gøre med at man er skizofren, men det er dog en oplagt mulighed for personalet så de så kan få bekræftet deres formodning om at patienten jo nok er skizofren, fordi patienten hele tiden er på sit værelse. Personaler evner ikke at forstå at der er mere end een grund til at være på sit værelse. Man kunne godt kalde det for en form for selvopfyldende diagnose. Man sætter patienten i en situation hvor patienten helst vil være på sit værelse, hvorefter man så kan skrive i journalen at patienten er skizofren, for patienten isolerer sig på sit værelse.


Det handler om at vurdere alle forhold som har den følge at patienten vælger at være på sit værelse, ellers er personalets notater i journalen ikke noget værd. Grunden til at nogle personaler tror at patienten bliver på sit værelse skyldes at nogle skizofrene mennesker har fusionsangst. Nogle skizofrene er bange for at de vil smelte sammen med andre mennesker hvis de rører dem. Hvis patienten foretrækker kun at være på sit eget værelse, så kunne det være et tegn på neofobi, kontaktfattigdom eller isolationstendens.


Det nytter som regel ikke at spørge en patient om hvorfor patienten går ned på sit eget værelse. Der er mange grunde til at man ikke vil få noget ud af dette. Forestil dig en mandlig patient som sidder i stuen og får øje på en kvinde med en dejlig numse, han bliver nu så ophidset at han vælger at gå ned på værelset for at spille pik, mens han tænker på denne kvinde og hendes dejlige numse. Hvis en personale spurgte denne patient om hvorfor han skulle ned på værelset, så er jeg ret sikker på at han ikke vil fortælle den virkelige grund til at han går på værelset. Der er utroligt mange ting, der gør det svært at finde ud af hvorfor en patient i virkeligheden er på sit værelse. Ifølge Region Sjælland's plan for flytning af psykiatrien til Slagelse i 2015, så er det med vilje at man har gjort værelserne små, for at 'lokke' patienterne ud i fællesmiljøet. Udtalelsen er dog lidt misvisende, for der er mange patienter, som ved flytningen til Slagelse, vil få et større værelse.


Top