Tegn og symptomer

Top

Indledning

Når man skal finde ud af om en person har en sygdom, lidelse eller forstyrrelse, er man nødt til at have nogle ting, som man kikker efter hos patienten. Det man kikker efter hos patienten er tegn og symptomer.

Top

Tidligere opdeling

Tidligere var opdelingen på følgende måde:


Symptomer

subjektive symptomer
objektive symptomer


Førhen talte man kun om symptomer indenfor lægevidenskaben. Symptomerne var delt op i to grupper: De subjektive og de objektive. De subjektive symptomer var symptomer, som patienten oplevede, men som ikke nødvendigvis kunne observeres af en læge. Hvis fx en person siger, at han har ondt i hovedet, så er det ikke muligt for lægen, at kontrollere om det er sandt. De objektive symptomer, er ting som lægen kan observere eller måle ved patienten. Det kan være at en patient har en fejl ved sit ene øje, som lægen kan konstatere ved at undersøge øjet, men det er ikke nødvendigvis noget patienten lægger mærke til. En tilstand kan dog godt være både subjektiv og objektiv på samme tid. Hvis en patient har brækket armen, så kan det være at patienten oplever smerte ved armen, samtidig med at lægen kan se med sit blotte øje at knoglen i armen er brækket, ved det at armen har en knæk. Men sådan er det ikke længere.

Top

Nuværende opdeling

Den nutidige opdeling er på følgende måde:


Tegn og symptomer

tegn
symptomer


Hvis en person har en oplevelse af at der er noget galt, det kan fx være en hovedpine, så kalder man ikke længere dette for et subjektivt symptom, men blot for et symptom. Hvis derimod der er tale om at personens arm er brækket, så den gør et tydeligt knæk midt på knoglen, så er der tale om at der er tegn på at armen er brækket. I gamle dage ville man have sagt om en tydeligt brækket arm, er der var et objektivt symptom, på at armen er brækket, men denne sprogbrug er ikke længere gældende.

Top

Det er noget rod

Det har dog medført en masse rod, at utroligt mange fagpersoner inden for lægestanden stadig taler om symptomer, som i gamle dage. De taler altså stadig om subjektive og objektive symptomer, selv om dette ikke længere er korrekt. Det giver nogle udfordringer, når man læser dokumenter udarbejdet af fagpersoner indenfor lægevidenskaben, for man ved ikke helt præcis hvad der er de skriver når, når de skriver om symptomer hos en patient. Nogle gange kan man regne ud (ud fra indholdet) om der er tale om den gamle eller den nye sprogbrug, men det er langtfra altid muligt, og så må man gætte, og det er ikke godt.

Top

Psykiatere

Det er mit indtryk, at psykiatere generelt hader symptomer, fordi de er afhængige af at patienten fortæller disse til psykiateren. Men hvis patienten ikke siger noget, så må psykiateren jo nøjedes med det tegn der er på mulig psykisk lidelse hos patienten. Generelt har mit råd til patienter, som ikke ønsker en diagnose, været, at de for alt i verden skal lade være med at tale med personalet under deres indlæggelse, uanset om de er indlagt til mentalundersøgelse eller andet. Man skal huske på, at de fleste diagnose-kriterier kun kan blive opfyldt, hvis patienten selv oplyser disse til psykiateren. Et andet problem psykiateren har med symptomer, er at patienten kan lyve, enten for at skjule en lidelse eller for at simulere en lidelse. Det er derfor psykiatere efter min mening hader symptomer.

Det skal slutteligt bemærkes, at til trods for at jeg opfordre patienter til at lade være med at tale med personalet på de psykiatriske afdelinger, for at undgå at få en diagnose, så taler de som regel med personalet alligevel. Det er min opfattelse, at det skyldes at patienten gerne vil være høflig når en personale taler til patienten. De fleste patienter føler at det ikke er høfligt bare at kikke ud i luften, når en personale taler til dem. Men så sker det uundgåelige - de kommer til at røbe hvem de er og hvad de tænker, og vupti ... så får de en diagnose ....

Top

ICD - diagnosesystemet

Det er yderst kritisabelt, at hverken ICD-10 (kapitel 5) eller ICD-11 (kapitel 6) vedrørende psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser benytter sig at de nye definitioner: tegn og symptomer, men i stedet for bliver ved med at holde fast i den gamle sprogbrug med subjektive og objektive symptomer. Dette er blot med til at gøre det endnu mere svært for brugere af ICD, at forstå indholdet. Alle diagnoser om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser burde faktisk angive hvilke kriterier, der er tegn og hvilke der er symptomer. Det ville føre til en meget mere korrekt diagnostisering inden for psykiatrien, men måske er det netop det man ønsker, for hvis psykiaterne stillede helt korrekte diagnoser, så er jeg ret sikker på at antallet af personer, som ville få en diagnose ville falde kraftigt, og det tror jeg faktisk ikke psykiatrien er interesseret i.

Top

Tegn og symptomer, der understøtter diagnosen (associated features)

Det er ukendt i Danmark, at tale om tegn og symptomer, der understøtter en diagnose, men det er et velkendt begreb i fx. DSM-V, hvor det står angivet ved næsten enhver diagnose. Et godt eksempel kan være en person, der siger han hører stemmer. Det kan være at denne person ofte går og taler højt med sine stemmer. Hvis en person siger til en psykiater at han hører stemmer, så har personen opgivet et symptom til psykiateren, for psykiateren kan ikke afgøre om personen faktisk hører stemmer. Denne information, kan han udelukkende få fra personen selv. Men hvis personen siger han hører stemmer, og psykiateren ved at personen tit går og snakker højt, som om han taler med nogen, så er det at personen taler højt med stemmerne et tegn, som understøtter symptomet på at han hører stemmer.

Det som er MEGET vigtigt at forstå med tegn og symptomer, der understøtter en diagnose, er at disse tegn og symptomer IKKE er en del af kriterierne for en diagnose. En psykiater kan således ikke tillade sig at sige om en person, der taler med sig selv, at personen hører stemmer, og derfor skal have diagnosen paranoid skizofren, for det er IKKE en del af diagnose-kriterierne, at en person taler højt med sig selv. Der findes masser af mennesker, som taler højt med sig selv, og som ikke hører stemmer.

Top

Kritik

Psykiatere vil gerne have at de tegn og symptomer, der understøtter diagnosen (associated features) bliver betragtet som tegn, da man derved kan finde lidelse hos patienten uden at spørge patienten. Psykiatere kan ikke lide symptomer, for de afhænger af patienten. Derfor gøres alle symptomer til tegn, ved manipulation - ganske vist, og det er yderst kritisabelt.

Top


Eksempel på oversigt med tegn og symptomer
Eksempel på psykisk lidelse (OCD) beskrevet med tegn og symptomer (engelsk)
Signs and symptoms - wikipedia (engelsk)
Tegn - wikipedia (engelsk)
Symptomer - wikipedia (engelsk)
Top