Psykose kontra psykotisk tilstand

Top

Sprogbrug før 1.1.1994

Før indførelsen af ICD-10 havde man følgende sprogbrug indenfor psykiatrien:

I gamle dage var det hele på en måde lidt lettere rent sprogligt. Man havde et navneord, psykose, og man havde et tillægsord, psykotisk. Man kunne sige om en person at han havde en psykose. På samme måde kunne man sige om en person med en psykose, at personen var psykotisk. Det var således et begrebsmæssigt sammenfald mellem psykose og psykotisk. Der var tale om et og samme begreb, blot som navneord og tillægsord.

Top

Sprogbrug efter 1.1.1994

Efter indførelsen af ICD-10 blev det hele dog en anelse mere rodet. WHO ville gerne af med psykose-begrebet, fordi det var baseret på ætiologi, altså personen fortid og opvækst, og i stedet for erstatte det med et fænomenologisk begreb, som udelukkende var baseret på hvordan personen var på det tidspunkt vedkommende blev undersøgt. Man ville gerne af med noget og samtidig beholde noget. Man ville af med det ætiologiske grundlag og indføre et fænomenologisk grundlag. Man valgte, efter min mening, en lidt underlig fremgangsmåde. Man besluttede i WHO at lade psykose-begrebet udgå, og proklamerede hermed at det ætiologiske begreb psykose (navneord) nu var afskaffet.

WHO valgte så at beholde ordet psykotisk (tillægsord) og give det en lidt anden definition, som så var baseret på fænomenologi. Det har haft det underlige udfald, at psykose og psykotisk efter 1993 er blevet adskilt som to forskellige begreber: psykose og psykotisk. Og man valgte at lade begrebet psykose udgå. Tilbage har man nu i psykiatrien kun ordet/begrebet psykotisk (tillægsord), som så dækker over de psykotiske tilstande. Vi er altså kommet i den situation, at sprogbrugen omkring patienter er blevet indskrænket, således at man nu kun kan omtale en patient ved hjælp af et tillægsord (psykotisk). Det kræver lidt øvelse for de fleste, og det er min erfaring, at de fleste som regel stadig fejler, når de skal beskrive en patient, for stort set ingen af fagpersonerne indenfor psykiatrien, har forstået denne begrænsning i sprogbrugen omkring begrebet psykotisk tilstand.

Top

Begrebsforståelse

Man har generelt besluttet i WHO, at så vidt det er muligt, at gå væk fra begreber, som har ætiologisk grundlag. Det skal forstås på den måde, at man i WHO gerne vil væk fra diagnoser og tilstande, som er baseret på patientens fortid og opvækst. WHO vil hellere have fænomenologiske begreber, forstået på den måde, at et begreb eller en diagnose, skal konstateres ved en patient ud fra et øjebliksbillede af patienten, altså ud fra hvordan patienten er i det øjeblik, han taler med fx en psykiater. Da psykose er et ætiologisk begreb, har man valgt at ophøre med at bruge det, til fordel for psykotisk tilstand, som netop er et fænomenologisk begreb.

Top

Læsning af journaler mv

Når man læser en journal, så kan det generelt være meget svært at vide hvad der menes om en patient, hvis der står om patienten har en psykose eller er psykotisk. Man ved jo dybest set ikke om den person, der skriver i journalen har en forståelse for at der er forskel på psykose og psykotisk tilstand. Hvis en fagperson omtaler en patient med psykose, er det så fordi at fagpersonen bruger den gamle betegnelse på psykose, eller bruger fagpersonen begrebet psykose, fordi vedkommende tror at psykotiske patienter stadig kan omtales som en person med en psykose. Eller omvendt, hvis en fagperson omtaler en patient i journalen som psykotisk, er det så fordi at fagpersonen godt ved at psykose-begrebet er afskaffet og rent faktisk bruger den nye definition på psykotisk tilstand, eller er der blot tale om gammel sprogbrug, hvor fagpersonen tror at en patient med en psykose kan omtales som psykotisk.

Top


Top